| Chapter 22 |
1 |
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
|
2 |
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
|
3 |
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
|
4 |
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
|
5 |
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
|
6 |
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
|
7 |
Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
|
8 |
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
|
9 |
Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
|
10 |
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
|
11 |
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
|
12 |
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
|
13 |
Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
|
14 |
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
|
15 |
Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
|
16 |
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
|
17 |
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
|
18 |
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
|
19 |
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
|
20 |
Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
|
21 |
Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
|
22 |
Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
|
23 |
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
|
24 |
Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
|
25 |
Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
|
26 |
I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
|
27 |
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
|
28 |
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
|
29 |
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
|
30 |
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
|
31 |
Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
|
32 |
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
|
33 |
Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
|
34 |
Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
|
35 |
Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
|
36 |
Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
|
37 |
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
|
38 |
Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
|
39 |
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
|
40 |
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
|
41 |
Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
|
42 |
"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
|
43 |
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
|
44 |
Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
|
45 |
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
|
46 |
Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
|
47 |
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
|
48 |
Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
|
49 |
Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
|
50 |
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
|
51 |
Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
|
52 |
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
|
53 |
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
|
54 |
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
|
55 |
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
|
56 |
Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
|
57 |
Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
|
58 |
Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
|
59 |
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
|
60 |
Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
|
61 |
Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
|
62 |
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
|
63 |
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
|
64 |
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
|
65 |
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
|
66 |
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
|
67 |
og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
|
68 |
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
|
69 |
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
|
70 |
Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
|
71 |
Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
|